Køb nu - betal, når du vil
 

Ekursus i inklusion: #2 Hvad gør det egentlig ved hjernen at dimse?

02/08/2014 20.54

Nogle bliver skøre, hvis de ikke kan dimse

Hvad med dig? Doodler du, mens du taler i telefon eller hører et foredrag?

Synes du også, at kassen her på billedet nærmest suger dine hænder til sig for at komme til at røre ved dimserne?

Der er mange eksempler på, at dét at have noget i hænderne, skærper koncentrationen. Nogle lærer og lytter bedst, når de multitasker.

De fleste børn med ADHD har normal hjerneaktivitet i hvile, men nedsat hjerneaktivitet, når de løser opgaver. De producerer simpelthen ikke nok dopamin for at kunne koncentrere sig. 
De har brug for at sparke hjernen i gang, og det sørger uroen for.

Nogle børn bliver ligefrem urolige, hvis de ikke kan dimse samtidig med, at de skal koncentrere sig om noget. 

Fra hyperaktivitet til koncentration

Uro er faktisk tegn på, at barnet kæmper for at holde koncentrationen.En amerikansk undersøgelse med drenge viste netop dette

Case: Otto

Otto kan bare ikke sidde roligt. Ustandseligt vipper han på stolen, roder i sin taske, taster på sin mobil, banker hastigt med sin blyant i bordet.

Han render også på toilettet og hen og snakker med de andre elever. Det er umuligt for ham at fordybe sig i en leg eller andre aktiviteter.

Det giver en uro i klassen. Nu har skolen fundet penge til at købe et udvalg af Tangles og andre dimser, som ikke larmer, og som børnene kan bruge, hvis de skal koncentrere sig. Inklusion Onlines butik har et stort udvalg. 
For et barn med ADHD er det næsten umuligt, at færdiggøre en kedelig opgave. Kedsomhed er et tegn på, at hjernen er understimuleret. 
 
Når hjernen er understimuleret fører det til:
  • hukommelsesbesvær
  • lav selvkontrol
  • dårlig planlægning og organisering

Ekspertisen


Inklusion online trækker på flere dygtige eksperter og kilder i forbindelse med dette ekursus.

Charlotte Andersen er uddannet lærer og har arbejdet som AKT- og SSP-lærer på Skolen ved Søerne på Frederiksberg, på Familieskolen i Gladsaxe, hvor man yder flerfamilieterapi, og på dagbehandlingsskolen Sputnik.

Charlotte Andersen har skrevet bogen "Bevar roen" på forlaget Dafolo. Hun er  ressourcekoordinator på Maglegårdsskolen, Gentofte Kommune.
 
Hun har i mange år holdt foredrag om skole-hjem-samarbejdets betydning for elevernes trivsel og har udviklet metoden Trivselsgrupper.
 
Charlotte Andersen afholder  foredrag og kurser om undervisning og tilgange til børn med ADHD.

Ligesom Charlotte Andersens bog er Inklusion Onlines ekursus en værktøjskasse med cases, korte forklaringer og praktiske redskaber til at løse nogle af de daglige udfordringer med det stigende antal elever med AKT-vanskeligheder (adfærd, kontakt, trivsel).

Du er meget velkommen til at invitere dine kolleger til ekurset - på Inklusion Onlines hjemmeside er der gratis tilmelding. Send linket videre - eller skriv dem på - så får de også en invitation. 

Hvis du har lyst til at vide meget mere om "fidget", som "dimse" hedder på engelsk, så kan vi anbefale denne bog på engelsk via Amazon. 

Denne bog er en højtlæsningsbog for børn, som desværre ikke er oversat til dansk. Men den giver børn en oplevelse af, at det er helt i orden at dimse.

Skrevet af Karin Høgh