Køb nu - betal, når du vil
 Der sendes ikke pakker mellem 10. juli og 23. juli

RaspberryPod på biblioteket for en dag

23/03/2015 19.46

Hvad sker der her? Hvad er Maker for noget? Næh, åh, nøj! 

Kulturhus Valby rykkede ind i Hovedbiblioteket i Krystalgade i København med 14 foredrag, otte workshops og 18 makerprojekter. 

Over fem intense timer mellem bogreolerne på Københavns Hovedbibliotek kunne deltagerne få et markant indblik i makerkultur netop nu.

Dagen blev åbnet af kultur- og fritidsborgmester Carl-Christian Ebbesen.

 Det var vigtigt for os, at børn og voksne fik lov at røre ved termoplast, gallium, raspberry pi og littleBits. Vi ville vise, at det ikke er så svært som det måske kan se ud. Teknologi er en del af vores hverdag, og maker, håndværk, design, fablabs er bare nye ord for værksteder, hvor ideer bliver til algoritmer bliver til tegninger bliver til prototyper og i sidste ende måske rigtige produkter. 

Måske bliver bibliotekerne netop det sted, hvor kreativitet og teknologier smelter sammen og nye produkter og materialer udvikles. I et samarbejde mellem almindelige mennesker, som ellers ikke har mulighed for at lave en prototype eller få en god idé ført ud i livet. 

Se flere fotos og mere om Makers Day på Kulturhuset Valbys hjemmeside.

Skrevet af Karin Høgh