Køb nu - betal, når du vil
 Der sendes ikke pakker mellem 10. juli og 23. juli

Ekursus i inklusion: #21 Øjnene skal arbejde sammen

27/08/2014 20.45

Øjnene skal arbejde sammen

 
Synsansen er ikke en primær sans, men har alligevel rigtig stor betydning for barnets motoriske formåen.

Hvert øje er ophængt af seks små muskler, og synsnerverne fra øjet til synscenteret bagerst i hjernen passerer undervejs hjernestammen, hvor de tre primære sanser holder til. Netop derfor er der en stor sammenhæng, og alle sanser er dermed tæt forbundet. Dvs. har man vanskeligheder med én sans, har man ofte også problemer med de andre.

Hvis øjenmusklerne ikke er veltrænede og hvis øjenmusklerne i hvert øje ikke arbejder ens, giver det problemer. Dette kaldes manglende samsyn – altså at øjnene ikke fokuserer ens på f.eks. et ord på tavlen eller i en bog. Hvis et barn ikke har samsyn er det rigtig svært at læse, det kan være svært at genkende et ord selvom man har set det mange gange, øjnene kan svie og klø, man kan få hovedpine, det kan være svært at afstandsbedømme, man kan have dobbeltsyn, man bytter om på f.eks. b og d.  Alt sammen til stor gene for barnet, og som betyder at barnet føler sig ubegavet og på denne måde mister selvtillid og selvværd.
 
Den sidste af de primære sanser er taktilsansen/følesansen. Følesansen/taktilsansen sidder overalt i huden, og fortæller os hvordan vi registrerer berøring.

Om noget er varmt eller koldt, om en berøring er rar eller ubehagelig.

Et barn der har en overreagerende følesans, føler smerte ved selv den mindste berøring.

En overfladisk berøring får barnet til at trække sig væk, og de undgår ofte social kontakt.

Barnet kan også have en underreagerende følesans, der betyder at de har svært ved at mærke, når man henvender sig til dem fysisk. De kan slå sig uden at reagere, da de knap nok registrerer det, og derfor har disse børn ofte også en lidt voldsom adfærd overfor andre.

Case: Dansklæreren får syn for sagen


3.b er nu nået til sidste del af timen i dansk.

I dag skal de læse fri-læsning. Per er ikke så vild med at læse, han synes det er svært og det er en daglig kamp at få læst. Per går også til specialundervisning i et forsøg på at få knækket læsekoden, men fremskridtene lader vente på sig. Per henter sin bog i kassen og går tilbage til sin plads. Bladrer frem og tilbage i bogen og husker ikke hvad den handler om.

Læreren beder ham om at gå i gang som de andre, men ret hurtigt begynder Per at sidde uroligt på stolen, bogen bliver drejet fra side til side, hovedet lægges på skrå, øjnene svier og klør. Per læser den samme linie igen og igen uden det giver mening for ham.

Denne case kan omhandle et barn med problemer med samsynet. I sådan en situation vil det være yderst hensigtsmæssigt, at læreren sætter sig ind i hvad manglende samsyn vil sige og derefter anbefale forældrene at få tjekket øjnene hos en optometrist der ved noget omkring samsyn.

 

Øvelser: 

Lad børnene gå sammen to og to – lad det ene barn føre en blyant eller anden genstand fra side til side. Det andet barn skal fokusere på genstanden og følge den. Genstanden kan flyttes både fra side til side, op/ned, skråt og rundt. Man kan også hænge en bold i en snor, hvor barnet så skal ligge nedenunder og kigge efter bolden som i skulderafstand bevæger sig fra side til side. Bolden skal hænge ca. i albueafstand fra hagen. Andre ideer kunne være at kaste ting i en spand, kaste en bold mod væggen/muren og gribe den, kaste bold sammen to og to.

Vær opmærksom på at barnet ikke må flytte hovedet og kroppen når de kigger efter genstanden/bolden. Vær ligeledes opmærksom på at øjnene kan hakke og hoppe, hvis ikke de ydre øjenmuskler arbejder som de skal. Gør derfor forældrene opmærksomme på det I ser. 

Ekspertisen bag Inklusion onlines ekursus


Tina Søndergård Rasmussen er pædagog og sansemotorisk vejleder.

Har i mange år arbejdet med børn og unge indenfor det specialpædagogiske område – eks.  som ressourceperson for børn med ADHD og børn indenfor det autistiske spektrum.
Skrevet af Karin Høgh