Køb nu - betal, når du vil

Vi støtter School In A Box

11/11/2017 20.25

I vores del af verden ser vi det som en selvfølge, at en skole har strøm, lys, varme, vægge, tavler og tag.

Sågar iPads, computere, smartboards, programmeringsværktøjer og alt det spændende og lærerige, som skolerne kan forsyne sig med her i butikken.

Men i andre dele af verden er der børn, som ikke er nær så priviligerede. Når en monsun har hærget, når en orkan eller et jordskælv eller måske en krig har hærget, sker det ofte, at skoler må bukke under, og der kan gå lang tid, før der bliver penge, tid og kræfter til at bygge det hele op igen.

Derfor har PodConsults Butik besluttet at støtte Unicef  med et beløb hver måned. Pengene går til en skolekasse.

Jeg lavede aftalen med Tomas Erskog fra Holland (billedet) som viste mig skolekassen og indholdet. Der er simple ting som blyanter, kladdehæfter og linialer, men det gør en kæmpe forskel for børn, der gerne vil lære at læse, skrive og regne.

Der er sågar en tavle i låget på skolekassen. Og kridt, så læreren straks kan komme i gang med at undervise.

Måske har jeres skole også lyst til at blive verdensforælder for Unicef og sende skolekasser rundt til katastrofeområder.

Klik her og se, hvordan I gør.

Hvis I arbejder med VR og har et sæt VR-briller, så kan I hente denne app fra New York Times, som hedder Displaced.Den viser, hvordan en krigshærget skole kan se ud i Syd-Sudan, Ukraine eller Syrien.

Hent appén på dette site eller i AppStore eller GooglePlay.

Skrevet af Karin Høgh