Køb nu - betal, når du vil
 Der sendes ikke pakker mellem 10. juli og 23. juli

Sådan holder vi sommerferie

29/07/2015 15.40

Hvordan holder vi sommerferie i PodConsults Butik?

Jo, vi tager så langt vestpå, som man kan i Danmark - sammen med 16 voksne og otte børn og så legede, eksperimenterede og hyggede vi os i tre dage på Bork Havn Efterskole.

Det er andet år i træk, at vi er en del af "Sommerskole". Et helt frit initiativ for os, der gerne vil give teknologierne en bedre plads i skoler og daginstitutioner.

Det er blevet et netværk, et udviklingsforum, som børnene nu også er en del af, for det er dem, det i sidste ende handler om. Næste sommer gentages successen.

I billedcollagen kan du se bare nogle af de teknologier, vi havde fremme på Bork Havn Efterskole. Robotter, wearables, elektroniksæt, edderkop-robot, Bee-Bot, EZ-Robot, Oculus Rift, droner, lasercuttere, OpenROV, 3D-Printere og meget mere.

Maden - den lavede vi naturligvis også selv. 

Og du kan se mere om Sommerskole på denne side - og se, hvordan du kommer med til næste år. 

 

Skrevet af Karin Høgh